Patagonia fortsætter: “Stop med at købe vores produkter.”

ANTI-KONSUM INC.: Der findes en række amerikanske firmaer der er værd at holde øje med, for at forstå
hvordan virksomheder kan skabe massive positive aftryk i verden og tilmed skabe mere loyale kunder. Et af dem er outdoor-tøjmærket Patagonia.
For nylig lancerede de et nyt initiativ som skal hjælpe dem med at fuldføre deres mission: ”Build the best product, cause no unnecessary harm, use business to inspire and implement solutions to the environmental crisis.”
Initiativet? Et samarbejde med eBay om at få Patagonias kunder til at sælge brugt Patagonia tøj til hinanden.
Projektet er en del af deres Common
Threads Initiative. Projektet er en satsning af dimensioner, som kun få store virksomheder
– hvis nogen overhovedet – ville turde at igangsætte. Konsekvensen for Patagonia, tænker man konceptet til ende, er at de ikke vil sælge produkter i fremtiden; deres kunder vil simpelthen bytte tøj og købe brugt tøj over eBay.
Sådan vil det dog næppe gå. I stedet opnår Patagonia en solid mund-til-mund reklame og kunder som sælger deres brugte tøj til nye
kunder foruden at købe nyt til dem selv, og derved udvider firmaet deres loyale kundebase.
Se mere på:
http://www.patagonia.com/us/ebay/used-gear