Hvordan kan man involvere 3000 ansatte i fornyelsen af deres udendørsarealer?
Det var udfordringen, Social Action blev givet af arkitekterne fra Gehl, som havde fået til opgave at inkludere DR og deres ansatte i den komplekse udviklingsproces, der skulle skabe liv foran DRs bygninger på Amager.
Strategien blev at opfordre de ansatte til at tænke stort og lade disse tanker udfolde sig i den nære hverdagspraksis. Udgangspunktet blev at lade dem dele deres håb of drømme for deres udendørsarealer i håb om meningsgivende samskabelse af arealet.
Social Action faciliterede workshops, hvor fokus blev lagt på hvad pladsen skulle bruges til. Ved at præsentere de ansatte for en lang række visuelt materiale, var ønsket at igangsætte en diskussion om områdets mange muligheder.
Resultatet blev en stærk visuel og indholdsrig guideline til, hvordan området kunne udfolde dets potentiale.
Projektet blev til i samarbejde med: Gehl og Danmarks Radio